Ta’ med med flow til en thailandsk paradis-ø

 

…på Koh Mak holder vi ferie i slow-mode

Den østlige side af Thailandbugten er broderet med vidunderlige små øer, og Koh Mak hører med sin bæredygtige turiststrategi til de mindste og dejligste. Alene morgenerne er noget helt specielt. Du vågner til lyden af stille bølger fra havet lige udenfor, solen kommer hurtigt på himlen, og efter en dukkert og morgenmad med frisk frugt og juice og udsigt over havet, er du i „slow mode” – og klar til dagens workshop.

På Ferie med Flow flyver du fra mørket, kulden og en måske hektisk dansk dagligdag til paradis-øen Koh Mak – ud til høj sol, vidunderligt vand, vajende palmer og hvide, øde strande, sand mellem tæerne og cafeer i vandkanten, buddhistisk ro, afslapning – og tid til at reflektere over livet og de indsigter, som du vil få masser af på rejsens andet fokuspunkt: Serien af miniworkshops med udgangspunkt i „De 5 stærke” – og med fokus på DIN personlige udvikling og vækst.

Ja, vi skal både sole, dase og bade (og måske dykke). Vi skal slentre en tur langs de hvide strande, spise nyplukkede frugter og friskfangede fisk på små strandrestauranter, lave lidt yoga og qigong, opleve øens eksotiske plante- og dyreliv og thaiernes gæstfrihed på enten gåben eller cykel, besøge øens lille tempel o.m.a.

Men på Ferie med flow skal du også have sjælen med – og tid til reflektion og personlige eftertanker, så du har ny inspiration og energi til livet og hverdagen derhjemme med i kufferten, når du rejser hjem.

Prisen for Ferie med flow på Koh Mak den 1.-8./9. marts 2018 er

10.950 kr. og omfatter

  • flyrejse tur/retur med Thai 
Air (med mulighed for dato-ændringer)
  • 7 nætter med morgenmad 
på det anmelderroste resort Lazy Day
  • 5 workshops inkl. 
materialer

OBS! Rejsen skal bookes gennem rejsebureauet Live Travel. Live Travel er medlem af Rejsegarantifonden, de er eksperter i Thailand og Bali og hjælper derfor også gerne med at arrangere, hvis du – når nu du har fløjet den lange vej 🙂 – ønsker at forlænge din ferie i enten den ene, den anden eller måske begge ender.

Overvejer du at tage med til Koh Mak i 2018? Så meld dig til nyhedsbrevet på www.maikenbuchwald.dk

Har du spørgsmål, så skriv til mig på info@maikenbuchwald.dk – og overvejer du at tage med, så send mig en uforpligtende forhåndtilmelding senest den 15.10.2017